Din lastbils dæk har direkte indflydelse på både sikkerhed, komfort og økonomi. Alligevel er det ikke altid oplagt, hvornår tiden er inde til udskiftning af lastbildæk. I dette blogindlæg giver vi dig et overblik over, hvad du skal være opmærksom på når det kommer til holdbarheden af lastbildæk – og hvordan nye dæk kan gøre en reel forskel for din køreoplevelse.

Indholdsfortegnelse

Dæk holder forskelligt alt efter type, kvalitet og brug

Hvor længe holder et lastbildæk? Et simpelt spørgsmål, men ikke nødvendigvis et simpelt svar. For der findes ikke ét endegyldigt svar på, hvor længe lastbildæk holder. Det kan nemlig variere alt efter dækkenes brug og omstændigheder.

Dæk af høj kvalitet fra anerkendte producenter holder eksempelvis længere tid end billigere dæk, der hurtigere kan opleve slitage. Slitagen og holdbarheden af lastbildæk afhænger dog også af deres brug og placering på selve lastbilen. Dæk slides nemlig på forskellig vis og i forskelligt tempo alt efter om de sidder på eksempelvis bilens træk-, styre- eller traileraksel, ligesom slitage afhænger af om du kører lange stræk på motorvejen eller korte ture i byen med mange stop. 

Uanset hvad, holder dine dæk dog længere, hvis du behandler dem godt og vedligeholder dem løbende. Dæk af høj kvalitet og med korrekt lufttryk slides langsommere og giver bedre ydeevne. Korrekt lufttryk, god afbalancering og korrekt hjulsporing på lastbilen forlænger nemlig dækkets levetid og bidrager desuden til stabilitet og kontrol på vejen. 

Tegn på at det er på tide at skifte dæk på din lastbil

Selvom timingen for et dækskifte ikke er en eksakt videnskab, så er der alligevel nogle tegn og tommelfingerregler for hvornår det er på tide med et dækskifte. Det er vigtigt, at være opmærksom, da slidte eller gamle dæk kan give anledning til dårligere vejgreb, højere brændstofforbrug og uønskede vibrationer. Et sted hvor du kan holde øje er ved at måle dybden på dækmønstret. Er den for lav, så er det også på tide at skifte dine dæk. 

Lovkravet for mønsterdybde på lastbiler er 1.6 mm, men i praksis anbefales det at du skifter dæk allerede ved en dybde på 3-4 mm. Dette gælder især, hvis du ofte kører under krævende forhold eller vinterføre. Bemærk i øvrigt, at du kan få en bøde, hvis du kører med dæk, som tydeligt ikke er egnede i forhold til vejrforholdene.

Andre tegn du kan holde øje med er ujævnt slid, små revner i gummiet eller dækkets alder. Efter 6-8 år mister gummiet nemlig sin elasticitet, og selv om dækket stadig kan se pænt ud og have den rette mønsterdybde, kan det have mistet sin evne til at levere den nødvendige præcision, komfort og sikkerhed. 

Gode råd når du skal vælge nye lastbildæk

Når du vælger nye lastbildæk, er det en god idé at kigge på det store billede. Gode dæk er en investering og derfor bør du også se ud over den umiddelbare pris, men i stedet tænke i driftssikkerhed og økonomi på længere sigt. 

Kvalitetsdæk med stærk konstruktion koster måske mere, men de giver dig også længere holdbarhed og kan bidrage til et mere brændstofeffektivt kørselsmønster. Desuden kan moderne dæk give mærkbar forskel i komfort og støj, samtidig med at de øger stabiliteten ved høje hastigheder eller under tunge læs. Det giver både bedre arbejdsforhold for chaufføren og større tryghed i hverdagen.

Er du i tvivl om hvilke nye dæk der passer bedst til dine behov, kan du altid søge rådgivning fra en specialist i dæk til lastbiler. Hos Brdr. JK Dækcenter står vi altid klar til at hjælpe med rådgivning, service og udskiftning af lastbildæk.

Vi hjælper dig med at finde de helt rette dæk til din lastbil

Hos Brdr. JK Dækcenter er vi specialister i dæk til transportbranchen, og vi ved, at de rigtige dæk er meget mere end bare gummi. Gode dæk er din garanti for præcision i styring, komfort og sikkerhed bag rattet.

Derfor sætter vores dygtige hold af eksperter også en ære i at rådgive om slidstærke løsninger, der holder længe og er den helt rette løsning til de krav dit daglige arbejde stiller til netop din lastbil. Vi har et omfattende netværk og adgang til de 30 mest anerkendte brands på markedet. Så uanset om du skal udskifte et enkelt dæk eller optimere hele vognparken, står vi klar med viden og produkter, som du kan stole på.

Vil du høre mere? Så kontakt os endelig på telefon 70 90 70 89, skriv til info@brdrjk.dk, eller udfyld kontaktformularen her på hjemmesiden. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Se seneste indlæg