Hav fuld kontrol over dit køretøj
For erfarne lastbilchauffører er det nærmest unødvendigt at få påpeget vigtigheden af at have fuld kontrol og stabilitet under kørsel. Med en tonstung lastbil og muligvis en større ballast skal din vogn være optimalt udstyret til langdistancekørsel.
Med styredæk får du en manøvredygtig og stabil lastbil, der står fast i både vind og vejr. Det kræver altså det rette udstyr at være fuldstændig sikker, når du kører de lange ture rundt omkring i landet – og måske i udlandet.
Ved at dykke ned i dette blogindlæg får du svar på, hvad styredæk egentlig kan, hvorfor der er så mange, der vælger at bruge dem, og hvor du kan få dine styredæk installeret.
Hvad er et styredæk?
Som navnet indikerer, er styredæk specifikt designet til at sikre optimal kørsel og styring af større køretøjer. De solide dæk bliver monteret på forakslen af lastbilen og hjælper til at skabe kontrol, stabilitet og generelt sørge for komfort under kørslen. Dækkene er modstandsdygtige over for de hårde vejrforhold og slid fra varierende vejbelægninger.
Hvorfor er det så vigtigt at vælge de helt rigtige dæk til din lastbil?
Det er naturligvis ikke en overraskelse, at lastbiler kræver omhyggelig service og kvalitetsudstyr for at opretholde sikkerheden – både under kørsel på motorvejen og i byen. Og eftersom det er dine dæk, der er et af de vigtigste elementer for at holde lastbilen kørende, skal du selvfølgelig have nogle ordentlige dæk.
Det er ikke bare en praktisk nødvendighed, men en afgørende faktor for sikkerheden, økonomien og lastbilens ydeevne. Derfor er det også vigtigt, at de styredæk, som du vælger, er af høj kvalitet.
Hvorfor skal dine styredæk være af høj kvalitet?
Præcision
Styredæk er designet, så du har fuld kontrol over dit køretøj. De sørger for, at du får den præcise og skarpe styring, der er nødvendig, når du opererer med en tung last.
komfort
Du vil hurtigt bemærke kvaliteten af dine styredæk, særligt når du kører lange distancer. Dækkene reducerer nemlig både vibrationer og giver dig en mere stabil køreoplevelse. Det bliver en langt mere behagelig tur, når du ikke lægger mærke til hvert enkelt lille bump på vejen.
Holdbarhed
Når dine styredæk er af topkvalitet, må det også forventes, at de har en holdbarhed, der matcher. Skal dine dæk kunne transportere en tung mængde gods over længere perioder, er det vigtigt, at de er udviklet med fokus på slidstærke materialer.
Brændstofseffektivt
For virksomheder, der benytter lastbiler, er brændstof et af de elementer, hvor de ofte ender med større omkostninger. Kvalitetsstyredæk er udviklet med en lav rullemodstand, så de skal bruge langt mindre energi at køre på. Det betyder, at der bruges mindre brændstof, og der opstår færre omkostninger.
Hvor finder du de rette kvalitetsstyredæk, og får dem professionelt installeret?
Til at installere styredæk og servicere resten af din lastbil skal du altid vælge professionelle, og gerne specialister. Hos Brdr. JK Dækcenter hjælper vi dig med at finde de helt rigtige styredæk. Vi vurderer dine behov under din kørsel, herunder afstand, type af veje og transportering af tung last.
Vil du have pålidelige og erfarne specialister til at sørge for dine nye styredæk? Du er altid velkommen til at kontakte Brdr. JK Dækcenter på 70 90 70 89 eller på mailen info@brdrjk.dk for at høre mere. Du har også mulighed for at udfylde vores kontaktformular.
Vi sørger for, at du og din lastbil får et grundigt, holdbart og slidstærkt resultat, så du hurtigt er tilbage på farten rundt om i hele landet.